Skal man kende sig selv, før man kan finde en god veninde?

Status message

Debug: Could not apply image style thumbnail. in Drupal\twig_tweak\TwigExtension->imageStyle() (line 1046 of modules/contrib/twig_tweak/src/TwigExtension.php).
To kvnder sidder på gulvet og drikker te

Hvem er jeg? Jeg er da mig!

Der er kun én der kan svare på, hvem du er og det er dig. Hvis du ikke kan reflektere over hvem du er, hvilke holdninger du har og hvad du vil finde dig i, kan du have svært ved, at vide hvad det er du søger, når du leder efter en veninde. Hvis du reflekterer over hvem du er bliver du samtidig et bedre menneske, i hvert fald ifølge denne artikel som beskriver en række punkter, der kan hjælpe dig med, at lære dig selv bedre at kende.

Vær social

Ét af punkterne er, at være social og ses med andre. Du lærer ikke dig selv at kende ved, at sidde alene foran Netflix. I sociale sammenhæng og forskellige sociale situationer, lærer du hvad du vil finde dig i, hvordan du reagerer på eventuel kritik eller ros og du lærer dig selv bedre at kende, gennem dybe samtaler med en god ven eller veninde. Kunsten er derefter, at lægge mærke til og mærke efter.

Vær ærlig

Et andet punkt forklarer, at du skal være ærlig overfor dig selv. Alle besidder både gode og dårlige sider. Når du er i en social situation kan det være, at andre påpeger mindre pæne sider om dig, eller det kan være, at du selv opdager dem, i en given situation og så er det vigtigt, at du reflekterer over det og er ærlig overfor dig selv. Når du er bevidst om dine dårlige sider, er du bedre til at kontrollere dem og agere ud fra det.

Hun kom for sent…

For mange år siden, blev jeg meget upopulær hos en veninde. Hun blev pludselig, helt ud af det blå, meget sur på mig. Det viste sig, at det gik hende utroligt meget på, at jeg altid kom 5 - 10 min for sent. I min optik var det helt okay, fordi det sagde hun, når jeg ankom og undskyldte. Men det var bare slet ikke okay, og efter lidt betænkningstid kunne jeg jo godt se, hvor irriterende det må have været, men det havde slet ikke strejfet mig, før vi faktisk blev ret uvenner over det. Hun havde været en tand for længe om at påpege det overfor mig, og til sidst blev det så meget for hende, at hun blev rigtig sur på mig.

Jeg tror lignende situationer ofte sker, fordi vi vil gerne have det behageligt, og vi vil helst ikke ud i konflikter. Havde jeg dengang reflekteret lidt mere over, at jeg kom for sent hver gang, og at hendes svar “det gør ikke noget” bare var et høfligt svar, så havde vi nok undgået det store skænderi der kom senere og det ved jeg nu og laver ikke dén fejl igen (med at komme for sent i hvert fald)

Jeg er sidenhen blevet bedre til både, at være ærlig over for mine veninder, men også overfor mig selv. Det skylder vi os selv, hvis vi vil have det godt.

Et dårligt menneske.

Ved en anden lejlighed, opdagede jeg et ret dårligt træk ved mig selv og jeg følte mig, som et rigtigt dårligt menneske. Jeg opdagede en grådighed i mig selv, som jeg ikke havde set før. Jeg skulle altid lige have det sidste stykke af, hvad der nu blev serveret af lækkerier, inden jeg var færdig, med det jeg allerede havde på tallerknen, og også det største stykke kage. Jeg blev forfærdet, da det gik op for mig, men efter en rum tid, og en snak med en veninde, gik det også op for mig, at nu er jeg jo klar over det. Nu kan jeg ændre min adfærd.

Figur af en gris har mast hele trynen ned i en lagkage.

Det jeg gør nu er, at jeg aldrig vælger det største stykke kage (men heller ikke det mindste, bevares) og jeg føler, at det har gjort mig til et bedre menneske, og jeg klapper mig selv på skulderen når denne side af mig selv bliver holdt i skak.

Ifølge denne artikel styrker det netop dit eget selvbillede, hvis du kender dig selv og selvom du føler dig som en stærk og afbalanceret person, har du stadig dårlige sider (Det har alle) og du bør derfor stadig søge indad engang imellem for ikke at spænde ben for dit eget potentiale.

Lad det komme an på en prøve

Så hvad er svaret til spørgsmålet om man skal kende sig selv, før man kan finde en god veninde? Jeg vil mene, at det kan du simpelthen ikke vente på. Du lærer nye sider af dig selv hele livet, og hvis du skal kende dig selv før du finder en god veninde, så finder du hende aldrig. Hvis du ikke kommer ud og og er social og får oplevelser og input fra andre, så vil det blive sværere at finde dig selv og finde ud af hvem du er.

Så afsted med dig. Vær ærlig over for en ny veninde, hvis du er i tvivl om hvad du søger. Fortæl hende, at du ikke helt ved endnu hvad det er du søger, men at du er åben for at mødes og se det an. Så kan det ske, at det ikke var noget, efter et par kaffemøder, og så er det igen vigtigt at du er ærlig og fortæller hende, at du nu ved, at det ikke var dét du søgte, fortæl hende hvordan du er blevet klogere og måske kan venskabet stadig bestå men på andre præmisser, eller også var det bare god læring og så er du blevet dét klogere og næste kaffedate med en ny kan ende ud i en veninde for livet.