Skip to main content

2020 er året for minveninde.dk

Nattehimmel med nytårs raketter i luften.

Et forsigtigt nytårsfortsæt

Vi mener at Minveninde.dk er en rigtig vigtig side. Der sidder rigtig mange ensomme kvinder derude, eller tilflyttere til en ny by, der hungrer efter nogle at dele sig selv med. Det kan være svært at komme ind på livet af kollegaer eller holdkammerater, og derfor vil vi på minveninde nu arbejde mere for at øge kendskabet til siden, så vi kan få liv i den igen. Der er i skrivende stund næsten 1300 brugere på siden, så der er massere af potentiale for at finde en veninde her på siden.

Støt op om os, og hjælp os med at skabe en fed platform ligesom venindeliv var. Vi oprettede denne side i sin tid da venindeliv lukkede, da vi så et behov, og vi vil hjertens gerne være med til at få sat fokus og afhjælpe det store problem som er ensomhed.

Hvorvidt du selv er ensom eller blot har lyst til at få udvidet din vennekreds er underordnet, alle er velkommen, indadvendte som udadvendte, høje som lave, bare du er kvinde og over 16 år gammel.

Vi har høje ambitioner for minveninde.dk og håber rigtig meget at vores arbejde med siden giver pote her i 2020.

Rigtig godt nytår til alle på minveninde.dk